Om løbet

Om løbet

Her kan du finde masser af information om

Ranger Challenge i Ree Park Safari


Ranger Challenge 2023 
24. - 26. marts

Hvad er Ranger Challenge?


Ranger Challenge er et tværkorpsligt spejder- og FDF-løb arrangeret af Ree Park Safari i samarbejde med otte af Danmarks ungdomskorps.

Som navnet Ranger Challenge antyder, er det overordnede tema for løbet rangere i Afrika, og løbet tager udgangspunkt i rangernes arbejde for at beskytte udryddelsestruede dyr mod bl.a. krybskytter.


Rangerne i Afrika er savannens vogtere. Rangerne i Afrika benytter mange af de samme principper som spejdere og  FDFere gør brug af. De skal kunne færdes i naturen uden at sætte spor. De skal kende til planter og dyr og skal kunne følge både dyrenes og krybskytternes spor. De skal kunne lave mad over bål og udnytte naturens ressourcer, når de er væk fra campen i længere tid ad gangen.

Ree Park Safari har en camp i Kenya - Karen Blixen Camp - som, udover at indgå i parkens avlsprogram, arbejder sammen med de lokale rangere i deres store arbejde med at passe på naturen og på de dyr, der lever i området. At bruge rangernes arbejde som udgangspunkt for et spejder- og FDF-løb er derfor oplagt.


Arbejdet med at beskytte truede dyrearter fra udryddelse er en af Ree Park Safaris mærkesager, og  igennem løbets tema sættes der fokus på netop truede dyrearter. Løbet har nemlig til formål – udover at teste deltagernes spejderevner - at øge deres viden og bevidsthed omkring truede dyrearter.  Desuden vil alle entréindtægter fra Ranger Challenge blive doneret til de rangere, som Karen Blixen Camp arbejder sammen med, som støtte til deres vigtige opgave.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvem er løbet for?


Løbet er for spejdere og FDFere mellem 12 og 18 år.


Løbet er en patruljedyst for patruljer på mellem 3 og 8 deltagere.


Opgaverne vil være baseret på en patruljestørrelse på 5.


Deltagere skal således være fyldt 12 år, men må ikke være fyldt 19 år, ved løbets start.


Gennemsnitsalderen i patruljen må ikke overstige 17 år

Hvordan foregår overnatningen?


Fredag nat overnatter patruljerne i medbragte telte på en plads udenfor Ree Park.


Lørdag nat skal patruljerne bygge bivuakker i parken - tæt på de vilde dyr. Det er en kæmpe oplevelse at høre ulvene hyle og løverne brøle, mens man ligger i soveposerne!


Hvem tilmelder min patrulje?


Din patrulje skal tilmeldes af en ansvarlig leder over 18 år.

Det kan derfor ikke være patruljelederen, der tilmelder patruljen.

Forældre kan kun tilmelde patruljen efter aftale med spejder-/ FDF-leder



Hvad koster det at deltage?


Deltagerprisen er 350 kr og en del af pengene går direkte til arbejdet med truede dyrearter.


Løbet er med fuld forplejning og prisen dækker bl.a. entré til parken hele weekenden.

Må man stille tværkorpslige patruljer?


Hvis ikke man kan stille en patrulje fra sin egen gruppe/kreds, må man gerne stille patruljer på tværs af kredse/grupper - eller på tværs af korps.


Hvis I vælger at danne en tværkorpslig patrulje, kan det være en god idé at hente tilladelse hos de korps, der indgår i patruljen, da dette kan have forsikringsmæssig relevans.


Ønsker man at stille tværkorpslige patruljer skal man huske at skrive dette i tilmeldingsformularen under bemærkninger.

Hvornår lukkes der for tilmeldinger?


Patruljetilmeldingen åbner i forbindelse med, at indbydelsen til årets Ranger Challenge sendes ud.


Løbet har kapacitet til 80 patruljer. Patruljerne bliver tilmeldt efter princippet først til mølle. Nås max. antal lukkes der for tilmelding.


Herefter vil der blive udsendt infobrev med nærmere information omkring ankomst, hvilket udstyr, der skal medbringes osv.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?


Så  er du velkommen til at sende spørgsmålet til  Ranger Challenge-udvalget på: info@rangerchallenge.dk

Point for RC22 poster og Point for Boksen RC22 


     Åben      Point poster                 Point Boksen